BANELÆGNING TIL ORIENTERINGSLØB I DKF-REGI

27. maj 2012

Af Carl-Henrik Guldbæk, Nord, Jørn Clemmensen, Kano44 og Maria Iben Sell-Petersen, Skovshoved.

1. GRUNDLAG

Grundlaget for at starte banelægning til et orienteringsløb (O-løb) i DKF-regi er:

Der skal først søges om tilladelse til at løbe hos det pågældende skovdistrikt, der i dag kaldes for skovenhed. På de fleste gamle O-kort står der oplysninger om den pågældende skovenhed. Louise Jørgensen fra Lyngby Kanoklub sørger for at indhente alle sæsonens skovtilladelser fra Naturstyrelsen via hjemmesiden: www.naturstyrelsen.dk => ”Selvbetjening” =>” Brug naturen” =>”Få tilladelse til aktiviteter i naturen ” og så videre til det område, som er ansvarlig for den aktuelle skov. Til sidst udfyldes formularen og sendes af sted. Louise modtager så den endelige godkendelse på et tidspunkt og sender den videre i vores eget holdlederforum.

Alle godkendte løbstilladelser fra Naturstyrelsen, hvorpå linket til naturzonerne (vildtlommerne) i de fleste tilfælde også vil være noteret, lægger Louise Jørgensen så ind på vores holdlederforum under Dansk Kano- og KajakForbunds Orienteringsudvalgs hjemmeside www.dkfolob.dk for hver af den kommende sæsons løbsdatoer. I tilfælde af, at en godkendt løbstilladelse ikke linker til et gældende naturzonekort, skal banelægger selv kontakte den respektive Naturstyrelseenhed for at få denne udleveret/tilsendt. Vær opmærksom på, at dette nogen gange kan tage noget tid, da der ikke altid er helt opdaterede naturzonekort , idet der midt i en aktuel skovhugstsæson, lige efter et stormfald eller andet skovarbejde ikke altid er et samlet overblik over eventuelle flytning af naturzoner, så derfor vil en telefonisk kontakt ofte være at foretrække. Du skal dog altid bede om at få de aktuelle naturzoner tilsendt på papir eller mail med dato på, da det er dit ansvar som arrangør af et løb at respektere gældende naturzoner. Det fremgår af den godkendte løbstilladelse, hvilken skovenhed der er tale om. Ca. 2 måneder før det aktuelle løb skal dette gentages, da der kan være sket ændringer ifm. stormfald. Holdlederen for den enkelte klub skal orientere banelæggerne herom. Banelæggernes navne og mailadresser skal senest 1. juli før O-sæsonen starter hvert år oplyses og indtastes på vores holdlederforum: www.dkfolob.dk under sæsonens 6 løbsdatoer. Er der ikke oprettet en overskrift med den aktuelle løbsdato, skal banelæggeren selv lave den. Bemærk, hvordan de andre overskrifter er formuleret, så samtlige 6 løb bliver lagt under hinanden på siden i ordnet rækkefølge! Dette for ikke at blande andre sæsoner sammen med den aktuelle. Overskriften skal indeholde dato, skov og banelæggerklub i nævnte rækkefølge som vist hér i eksemplet: ”04.03.2012 Danstrup Hegn, Banelægger Gladsaxe”.

Naturzonerne i den enkelte skov kan variere meget inden for samme år, fx kan der være omfattende ændringer ifm. stormfald, så der må ikke anvendes gamle naturzonekort. Naturzoneoplysningerne er derfor meget afgørende for banelæggernes arbejde med banelægningen.

Start og mål for O-løbet skal være det samme sted ved tidtagerne (dommerbordet) indendørs, typisk på en skole eller i en orienteringsklub, og der skal være varme og ikke for meget træk til tidtagerne, der starter og modtager O-løberne, da de skal sidde stille i flere timer. Holdlederen for den klub, der er banelægger for det enkelte løb, er normalt ansvarlig for at skaffe eller at koordinere, at der skaffes lokaler til tidtagning og at der skaffes adgang dertil, herunder at afhente og aflevere nøgle. Der skal være åbent senest 45 minutter før første løber skal i skoven. Der bør være adgang til badefaciliteter, og der skal være adgang til toiletter. Er der problemer med at skaffe egnet start-/, mål/- og omklædningsfacilitet, tages kontakt til DKF-udvalget, der vil være behjælpelig med kontakten. Husk at lægge alle informationer om start- og målsted ind på vores holdlederforum!

På hjemmesiden: www.dkfolob.dk under ”Regler” findes de aktuelle løbslængder på de 4 baner og anbefalede antal poster for disse.

2. REKVIRERING AF O-KORT

Der rekvireres 12 styks O-kort hos den orienteringsklub, der udgiver og administrerer det aktuelle O-kort. Du kan finde den aktuelle orienteringsklub på Dansk Orienterings-Forbunds (DO-F) hjemmeside www.do-f.dk, hvor der findes oversigter over samtlige orienteringsklubbers kortsalg og kontaktadresser på de ønskede skove. Kortene kan købes som papirkort, der sendes med posten eller rekvireres som kort-fil med en klar aftale om ikke at misbruge kort-filen. Inden kontakt til orienteringsklubben, tages kontakt til en banelægger, der tidligere har lagt løb i samme skov eller en fra DKF-O-løbsudvalget for at høre, hvilken aftale, der tidligere har været ifm. fil-adgang og/eller kortkøb. Ved efterfølgende kontakt til den respektive orienteringsklub, sendes en kopi af korrespondancen til tidligere banelægger, holdlederen og DKF-O-løbsudvalgskontakten. 6 af de rekvirerede kort bruges til planlægning og udsætning samt kontrolløb umiddelbart før O-løbet starter. 1 kort er i reserve.1 kort skal indsendes til skovenheden med alle 4 baner indtegnet til endelig godkendelse hos skovenheden ca. 2 måneder før løbet. Et PrintScreen med samtlige baner kan også sendes som en mail til skovenheden. Yderligere 4 kort skal være MASTER-kort til trykning af de fire baner, som sendes til:

Jytte Duun

Hummeltoftevej 128

2830 Virum

MAIL:jytte.duun@gmail.com

eller sendes som kort-fil til den trykker, der skal trykke kortet. Kortene skal så afhentes og afleveres til Jytte Duun. I det endelige regnskab med den respektive orienteringsklub afregnes de 12 O-kort sammen med det endelige antal kort, også selvom kortene evt. er blevet trykt og fremstillet hos en anden trykker end den orienteringsklub, som har kortrettigheden.

De fleste grundkort kan i dag downloades på en henvist hjemmeside efter kontakt til den respektive ejer (korttegner) af grundkortet eller det kan sendes direkte som en kort-fil til banelæggeren. Disse kort skal påføres de sidst gældende naturzoner, inden banelægningen kan gå i gang og skal efter baneindtegningen sendes til endelig godkendelse hos den respektive skovenhed, der vil sikre sig, at naturzonerne respekteres.

DKF O-løbudvalg har en licens til O-løbsprogrammet Condes. Skovhoved, Hellerup, Gladsaxe, Neptun, Nord, Lyngby, Pilen, Dragør, Kano44 og flere andre af klubberne udarbejder deres baner i Condes. Kontakt en af de tidligere banelæggere eller evt. Jens Lyk fra Gladsaxe, hvis du ønsker at vide mere om programmet. Mange tidligere banelæggere er som regel villige til at sætte nye banelæggere ind i Condesprogrammet, så kontakt en af disse inden banelægningen for nærmere aftale. På vores holdlederforum fremgår det, hvem der tidligere har været banelæggere i de forgangne sæsoner. De findes under de tidligere sæsoners løbsdatoer. Her findes tillige oplysninger om start-/ og målsted, samt omklædningsfaciliteter.

Søg og du skal finde. Det er fornuftigt at gemme O-kort fra tidligere O-løb, for på disse kan du måske få nogle af de oplysninger, du skal bruge. Der står fx hvilken skovenhed, der har ansvaret for den aktuelle skov og hvem, der har kortrettigheden. Samtidig kan du undgå at bruge nogle af de samme poster og derved lægge en anderledes bane end ved det sidste løb i samme skov.

Rekvirer O-kort i målestoksforholdet 1:10.000, da det er mest brugervenligt for de ældre løbere (lettere at se).

Det er banelæggerens ansvar, at der bliver betalt kortafgift 7-15 kr. pr. kort, som vi kopierer/printer. Den orienteringsklub, hvor kortet er blevet bestilt, skal de have besked om, hvor mange kort, der er printet efter endt opgørelse, så de kan udstede en regning. Regningen sendes derefter til Jytte Duun på MAIL:jytte.duun@gmail.com eller på Jytte Duuns privatadresse (se ovenfor!), som så sørger for, at betaling finder sted.

3. BANELÆGNING

3.1. Planlægning og opstart.

Start med at indtegne alle naturzonerne. Lav herefter en grovbanelægning. Det vigtigste er at udvælge langstræk. For ikke at overtegne kortene kan der lægges ”kalkepapir” (madpakkepapir), klar acetat eller læg kortet ned i en plastlomme og hæft det fast. Brug en blyant til kalkepapiret eller en vandfast tusch til det klare acetat og plastlommen. Brug evt. husholdningssprit til at fjerne uønskede poster og stræk på plasten.

Kalkepapiret kan hæftes med tape i toppen på udvendig- og indvendig side, således at det kan ”bladres” op ned. For at holde helt styr på positionen af kalkepapiret, tegnes der i to yderhjørner dele af stinettet ind på kalkepapiret. Herved er det let at se, om der er noget, der har rykket sig.

De fire baner tegnes nu ind i Condesprogrammet og skal normalt overholde reglerne for længde og antal poster jf. under første afsnit. Mulighed for flere poster kan kun tillades af hensyn til evt. naturzoner. Men, brug ikke flere poster end vi har i beholdningen. Pr. maj 2012 har vi 60 skærme, 60 stiftklemmer og 2 dobbeltstiftklemmer. Husk, at jo flere poster, der indtegnes og dermed O-skærme, der sættes ud i skoven, des længere tid tager det at opstille banen og hente posterne ind efter endt løb. Så prøv så vidt muligt at begrænse antallet af det samlede antal skærme til de 4 baner. Der må gerne være fællesposter på de 4 baner, men de skal dog fordeles ligeligt mellem banerne.

3.2. Rekognoscering i skoven.

Rekognoscering kan finde sted i skoven før banelægningsopstart. Det har den fordel, at der ikke planlægges poster i fx vindfældede områder, der kan være sket efter modtagelsen af naturzonekortet fra skovenheden. Der kan også rekognosceres i skoven efter den første grovbanelægning (grovplan for de fire baner). Det kan have den fordel, at man nogenlunde har lagt de anviste løbslængder. Hvis ikke postplaceringer kan positioneres indenfor få meters nøjagtighed, kan posten ikke bruges. Der må ikke anvendes postplaceringer, der kan opfattes som ”svømmende”. Så vælg hellere en anden placering.

4. GRUNDLÆGGENDE BANELÆGNINGSTEORI

4.1. Banelæggerens opgave.

Det er banelæggerens opgave i så høj grad som muligt at skabe en bane, hvor orienteringen bliver afgørende. Gennem sin banelægning tvinger banelæggeren løberne til tankevirksomhed. Banelæggeren må søge at eliminere tilfældigheder (slump), der kan påvirke konkurrencen. Et eksempel: En post i et hul midt i et svært gennemtrængeligt område, populært kaldet en ”bingopost”.

4.2. Begreber i banelægning.

· Vejvalg. Vejvalg er den ”rute” en løber vælger at benytte fra en post til den næste. For at der kan blive tale om valg, bør der være flere sandsynlige muligheder (det gør det sjovere at være o-løber).

· Opfang. Opfang er tydelige terrængenstande, der letter løberens orientering fx marker, store veje, søer, indhegninger, store kurvedetaljer m.m.

4.3. Arbejdet på O-kortet.

Niveauet af sværhedsgrad besluttes, herunder evt. forskelle mellem de 4 baner.

Der begyndes med de lange stræk. Korte stræk kan man lave alle steder. Derimod er lange stræk, der opfylder alle orienteringsidrættens krav til vejvalg, kortlæsning, løb m.fl. en vanskelig opgave.

Derfor begyndes med at indtegne alle gode langstræk, hvor der tages hensyn til start og mål, som er givet på forhånd. Brug gerne en gennemsigtig lineal til at finde stræk på tværs af stierne og hvor 2 vejvalg vil være næsten lige gode. Herefter kommer så arbejdet med at forbinde de gode og de mindre gode stræk til en helhed.

Det er også vigtigt, at løberne ikke har samme ud- og indløb til og fra en post. Undgå derfor spidse vinkler. Er der tale om en smal skov, indsættes en ekstra post på et kort stræk for at undgå den spidse vinkel i ud- og indløbet.

4.4. Sværhedsgrad.

Sværhedsgrad kan bl.a. varieres ved større eller mindre anvendelse af opfang.

4.5. Posten.

Posterne er ikke et mål i sig selv, men en hjælp til at opfylde banelæggerens opgave - orientering på hele banen og til at sikre, at løberen har været rundt i skoven på den tiltænkte bane.

4.6. Postbeskrivelser og signaturforklaringer

Postbeskrivelser kan udformes som dette eksempel:

	OLD BOYS	6,420 KM, 14 POSTER
POST	KONTROL- NUMMER	POSTBESKRIVELSE
START		Skole
1	71	Vestligste mose
2	70	Sti-sammenløb
3	68	Bro
4	67	Skrænt
5	66	Grøft, -knæk
6	65	Hul
7	64	Grøft Sti -sammenløb
8	63	Nordligste mose
9	62	Stendige
10	61	Lavning
11	60	Bro
12	58	Grøft Sti -kryds
13	57	Grøft, N-ende
14	52	Lavning
MÅL		Skole

Signaturforklaringerne kan findes på hjemmesiden:

http://www.kan-du-finde-vej.dk/faktaom_signaturforklaring.asp

Her kan man også finde mange andre gode oplysninger.

Orienteringskortet bruger følgende signaturer:

Klik på signaturerne og se hvordan de ser ud i virkeligheden eller vælg farve.

Det tilstræbes, at der anvendes signaturbegreber som ovenstående.

Er der plads på kortet kan det være en god ide at sætte en signaturforklaring på. Specialsignaturer bør altid komme på kortet som fx et ”specielt træ”, der skrives med et grønt ”x”, som symbol.

4.7. Skærmplacering.

Der skal orienteres efter terrængenstanden – ikke skærmen.

Skærmen skal sidde nøjagtigt på det sted, som postcirklen og postbeskrivelsen angiver.

Skærmen skal anbringes, så den er synlig fra flere retninger, altså ikke omme bag et træ. Den skal kunne ses fra ca. 25 m afstand.

4.8. Banens udseende og form.

Ved at variere såvel stræklængde som retning, og de terrængenstande, der vælges som poster, gøres banen umiddelbart mere orienteringsvenlig. Normalt vil man også skærpe orienteringen ved at tvinge løberen til retningsskift og til at foretage vejvalg på såvel lange som korte strækninger. Banelæggeren bør udnytte muligheden for at bringe løberne igennem varierende terræntyper, fx mere eller mindre kuperet terræn og forskellige former for bevoksning osv.. Inspiration til banelægning kan fås ved DOF på:

www.do-f.dk/dok/vejled/2008_bane_gron_sort.pdf

4.9. Gode råd og opgaver.

Alle påtegninger på O-kortet foretages med rød kuglepen eller vandfast rød tusch på papirkortet. Start tegnes med en trekant og udenom trekanten tegnes to cirkler for mål. Poster tegnes med en cirkel på 6 millimeter i diameter (ydre mål). Imellem posterne tegnes en streg. Denne streg bør ikke dække stier og andre vigtige detaljer. Knæk den udenom stien og knæk den tilbage på linjen efter stien. Denne streg skal starte og slutte på en postcirkel. Postnummeret placeres mest hensigtsmæssigt på O-kortet, så det ikke skjuler vigtige signaturer. Husk at skrive tydeligt og læseligt samt at sætte punktum efter 6. og 9. Postnumrene må ikke være skrevet for småt af hensyn til vores løbere med aldersrelateret læsesyn.
I gennemsnit ca. 500 meter i mellem posterne (herrerne), mindre for drenge, piger, damer, old ladies og old boys og parløb.
Ikke spidse vinkler. En ”vendepost” forhindrer en spids vinkel. Denne kræver dog en ekstra post.
Kurver er de sværeste at orientere efter.
Mange ”lige på stræk” kan være kedelige.
Veksle mellem lange, korte strækninger og retningsændringer.
Pas på med modløb og lav de fire baner i samme retning enten med eller mod uret rundt af hensyn til vildtet/dyrene i skoven jf. Naturstyrelsens regler om aktiviteter i skoven.
Undgå at lægge banen, så det er en fordel for løberne at passere igennem naturzoner, forbudte områder og hegn. Læg posterne, så disse områder undgås. Tving evt. løberne imellem to naturzoner med tvungen stipassage.
Fra ca. 25 meters afstand skal man kunne få øje på skærmen. Man bør derfor ikke lægge en post ved et hul nede i hullet, idet posten derved ikke kan ses, før man er ved hullet.
Postmarkeringsseddel fra Dansk Orienteringsforbund med oplysning om Dansk Kano- og Kajakforbund, banelæggers navn og adresse skal benyttes til posters placering. Der må ikke benyttes snor af nylon, men af et naturprodukt med hurtig nedbrydningstid. Disse ting fås hos Jytte Duun. Undlad at binde for mange knuder af hensyn til postindsamlerne.
De fire baner bør ikke have samme førstepost (spredning af løberne).
Posterne på de enkelte baner skal være ens for alle løbere (ens baner), ellers er det ikke den samme konkurrence.
Det kan være en god ide at skrive en instruktion til alle løbere. Her kan du skrive om kortfejl og uoverensstemmelse mellem kort og terræn, alder på kortet og særlige omstændigheder ved løbet i den aktuelle skov, fx jernbanestrækninger, forbudte områder, særligt hensyn til andre brugere i skoven m.m. Instruktionen sendes senest en uge før løbet elektronisk til Jytte Duun på MAIL:jytte.duun@gmail.com med kopi til Dot Preil på MAIL:dot@tinevej.dk, der sender startlisterne ud, og opsættes ved startstedet og gerne i A3-format med store bogstaver, så der kan læses ”over skulderen” på personen foran.
Banelæggeren fra nogle løb i forvejen eller Jytte Duun spørges om, hvilke skærmnumre der pt. er til rådighed, herunder antallet af skærme og stænger samt numre på dobbelttænger. Få en kopi af den sidste nye skærmoversigt inden postbeskrivelsen udføres, da der kan være skærme eller klemmer, der er udgået pga. skader eller andet. Nummer 66, 68, 86, 98 og 99 bør ikke benyttes, da de kan fejlfortolkes, hvis de læses på hovedet. Der må ikke fremstilles andre og nye postnumre end de udleverede på egen hånd, da det generer efterfølgende banelæggere. Jytte Duun sørger så vidt muligt for, at der vil være det samme antal skærme, stænger, stiftklemmer og postnumre til rådighed for samtlige banelæggere.
Det aftales med Jytte Duun eller postindsamlerne, hvor og hvornår skærmene kan afhentes til det efterfølgende løb. Du bør modtage skærmene tørre og lagt i nummerorden fra postindsamlernes side.
Poster udsættes dagen før løbet, mens det er lyst. Se nedenstående skema, hvordan døgnets lyse timer er fordelt på året:

”Borgerlig Dæmring” starter= BD. ”Borgerlig Skumring” slutter= BS.

DATO	BD, KL.	DAG, KL.	DAG, KL.	BS, KL
1 oktober (sommertid)	0635	0710	1845	1930
1 november (vintertid)	0635	0710	1630	1725
1 december (vintertid)	0725	0810	1545	1635
1 januar (vintertid)	0755	0845	1545	1635
1 februar (vintertid)	0725	0810	1635	1730
1 marts (vintertid)	0630	0705	1735	1825

Der klippes i MASTER-KONTROLKORT for hver bane. Kontrolkortet skal bruges til kontrol af, at løberne har været ved posten.
På selve løbsdagen startes der med at hænge mindst en O-skærm ud ved en evt. tilkørselsvej til start-/mål stedet (vejvisning). Der hænges også en O-skærm ud ved selve start-/mål stedet, fx en skole. Skærmene skal være forsynet med DKF O-løbudvalgs navn og adresse, samt dato for op- og nedtagning.
Der løbes kontrolløb om morgenen før løbet. Der skal tages højde for, hvornår det er lyst nok til at se noget. Alt efter tidspunkt på vinteren kan det betyde, at der forinden skal være truffet aftale med hjælpere om at løbe kontrolløb. Reserveposter og skriveredskaber (vandfast pen eller kuglepen) til at fabrikere postnumre medbringes, hvis en post er fjernet. Det er hensigtsmæssigt at medbringe mobiltelefon, når posterne sættes ud og kontrolleres, så kontrolløberne kan kontakte hinanden undervejs.
Der bør meldes klar til starterne (tidtagerne) eller holdlederen senest 30 minutter før første løber skal i skoven.
Når løberne kommer i mål, er det banelæggeren/banelæggernes opgave at kontrollere kontrolkortene. Hvis banelæggeren er alene, er det en god idé at have skaffet sig en eller to hjælpere til arbejdet. Det tager tid og ofte længere end beregnet. Vær ikke for skrap med kontrollen af kontrolkortene. På nogle tænger er stifterne lidt bøjede og enkelte løbere, især blandt unge, damer og få old boys, kan have problemer med at trykke hårdt nok i kontrolkortet. Hold kontrolkortet op mod lyset, hvis du er i tvivl. Så kan du evt. se den manglende lille prik. Tegn evt. jeres egne masterkontrolkort op med tusch, så ses de tydeligere under arbejdet med kontrol af klip.

5. BANELÆGNINGENS ARBEJDSPROGRAM

Den naturlige rækkefølge for banelæggerens arbejde med banelægningen:

Banelæggeren kontakter holdlederen for at få præcise data på start og slutsted.
Banelæggeren rekvirerer kort i god tid før løbet med kopi af korrespondance til holdleder og evt. kontaktperson til den respektive orienteringsklub.
Banelæggeren indsætter sidst gældende naturzoner på kortet som det første. Vær dog opmærksom på, at disse zoner kan ændres inden løbsdatoen. Banelæggeren er derfor selv ansvarlig for at indhente disse oplysninger inden trykning af kortet. Skulle det uheldige ske, at der kommer stormfald i perioden mellem korttrykning og selve løbsdagen, skal der hænges en grundig instruktion op om ændringer af banen ved startstedet.
Banelæggeren udarbejder på kortet (evt. kalkepapir) forslag til baner.
Løbsområdet gennemgås ved skovbesøg.
Baneforslagene færdiggøres – postbeskrivelser udarbejdes.
Posterne markeres evt. i terrænet med DOF postmarkering. Skriv også kontrolnummeret på den store del af DOF postmarkering. Jytte Duuns manilamærker kan også bruges. Få en anden til at kontrollere postplaceringerne og samle kontrolnumre ind.
Et O-kort med de fire baner indtegnet, sendes til endelig godkendelse hos skovenheden fra Naturstyrelsen ca. 2 måneder før løbet. Der skal være tid til at ændre poster, hvis de ikke godkendes. Der kan ske det uheldige, at der har været stormfald mellem indtegningen af naturzonerne under banelægningsarbejdet og den endelige godkendelse af løbet. Derfor kan det blive nødvendigt at ændre en eller flere poster på en eller flere baner. Enkelte skovenheder accepterer kort, der er scannet ind eller med en printscreen-version, der sendes via émail. Forhør dig på den enkelte skovenhed.
De fire MASTER-kort til trykning skal være Jytte Duun i hænde senest om mandagen 13 dage før løbet. Såfremt banelæggerne selv sørger for printning, skal der indhentes oplysning om, hvor mange kort, der skal printes, og de printede kort skal afleveres til Jytte Duun allersenest mandagen før løbet. (Se adresse ovenfor!).

God O-fornøjelse

JØRN CLEMMENSEN, Kano 44, MAIL:joerncl@gmail.com

MARIA IBEN SELL-PETERSEN, Skovshoved Roklub MAIL:mariasell@webspeed.dk

CARL-HENRIK GULDBÆK, Nord, MAIL:guldbaek@nypost.dk